“Krigen mod Dræbersneglen”

Dokumentar, der beskriver danskernes desperate kamp mod dræbersneglen. De seneste år er Danmark blevet angrebet af millioner af dræbersnegle og det har nærmest skabt panik bland haveejere. På humoristisk vis berettes der fra slagmarken, hvor slaget mellem danskerne og dræbersneglene bølger frem og tilbage.

Alarm 112 – Skadestuen

Reportageserie på TV2, der følger livet på Skadestuen på Aarhus Sygehus. I serien møder vi en nystartet skadestuelæge, der for første gang kastes ud i en række dramatiske opgaver. Det er et nærgående portræt af det store ansvar og de store glæder og sorger arbejdet som ung læge rummer.

Riget

Dokumentarserien “Riget” på TV2 følger en række karismatiske og engagerede læger og sygeplejersker på Rigshospitalet. Vi er med, når lægerne tager de mest avancerede operationsmetoder i brug for at helbrede alvorligt syge danskere. Et fascinerende indblik i livet på Danmarks førende hospital.

TV2 dok. “Ramt af Krisen”

Dokumentar om de mange danskere, der pludselig mister hus og hjem, da finanskrisen rammer Danmark med fuld styrke i 2009. Programmet følger familier og selvstændige, der kæmper for at beholde hus og job – og stiller spørgsmålet: Hvordan kunne det gå så galt?

TV2 dok. “Urmageren, der fik nok”

Dokumentar om Danmarks mest kendte urmager Michael Woolhead. Manden, der fik nok og skød tre serbiske røvere i selvforsvar efter gentagne overfald og indbrud i sin butik. Vi følger Michael woolhead gennem de afgørende måneder i hans liv: Fra løsladelse fra varetægtsfængsel til den afgørende retssag, der besegler hans skæbne.

TV2.dok “Du må ikke dø, far”

Dokumentar om danske krigsbørn. Børn af danske soldater lever i konstant frygt for, at deres far skal dø, når han er udsendt i krig. Selv om Forsvaret sender tusindvis af soldater afsted, er der ingen der tager hånd om børnene. I programmet skildrer vi livet for 10-årige Louise, der er datter af en af Danmarks…